Salgs- og leveringsbetingelser
Betingelser
Når kunden booker, reserverer Kenneth Skovlyng den af kunden udfyldte dato (hvis muligt) og tager ikke andre aftaler ind den dag. Af den grund opkræves et gebyr, hvis datoen ændres eller brylluppet aflyses af en eller anden grund, også selvom det skyldes ting som farligt vejr, brand eller lign.
Gebyret er på 1000 kr. hvis aflysningen, eller ændringen sker inden det fulde beløb er/skal være indbetalt, og gebyret er det fulde beløb, hvis der aflyses eller rykkes efter indbetalingen er/skal være indbetalt. Er det muligt at om booke jeres bryllup til en anden ledig dato, gøres dette dog uden opkrævning af gebyr.
Betalingen af det fulde beløb skal foretages senest 1 uge før brylluppet afholdes.
Der hverken tages billeder eller filmes, hvis ikke det fulde beløb er betalt til tiden, og brylluppet/opgaven anses for at være aflyst, og der opkræves gebyr.
Senest 3 dage før brylluppet skal kunden give besked til Kenneth Skovlyng, hvis der er ændringer af tidspunkter og lokationer, eller der mangler oplysninger generelt, ellers svarer Kenneth Skovlyng ikke for følgerne, og står ikke til regnskab for evt. manglende fotos.
Det forstås, at Kenneth Skovlyng vil fungere som den eneste og eksklusive fotograf på dagen.
Regler & begrænsninger
Bemærk at fotografen undertiden er begrænset af regler pålagt af kirke, præst, stedet hvor reception og festen holdes, samt andre lokationer og GDPR regler.
Under sådanne omstændigheder accepterer kunden de tekniske begrænsninger der kan pålægges det anvendte udstyr.
Kenneth Skovlyng råder kunden til på forhånd, at sætte sig ind i de begrænsninger der kan være. F.eks.: Må der tages billeder i kirken? Må der tages billeder på de andre lokationer, hvor der afholdes reception og fest? Er der personer der ikke vil fotograferes?
Mad & pauser
Fotografen spiser og holder pauser, når det passer bedst i løbet af brylluppet.
Ophavsret
Kunden anerkender, at i alt arbejde, der er lavet i henhold til denne aftale, er det Kenneth Skovlyng der har copyright-rettighederne til billederne. Kenneth Skovlyng udlevere ikke rå materiale.
Kunden må gerne dele billeder, men billederne må ikke manipuleres uden tilladelse fra Kenneth Skovlyng.
Kenneth Skovlyng må kun anvende materialet til reklamebrug, hvis kunden har givet samtykke til dette.
Ansvarsbegrænsninger
Selvom fotografen er yderst omhyggelig med hensyn til at tage billeder, redigering og levering af billeder, kan der ske uforudsete hændelser. I tilfælde af at billeder/film SD kort eller kamera bliver stjålet, ødelagt eller på anden måde går tabt, og uanset om årsagen er inden for eller uden for fotografens kontrol, er ansvaret begrænset til en refusion på maksimalt det for opgaven betalte beløb.
Kenneth Skovlyng kan ikke holdes ansvarlig for ødelagte billeder på grund af gæster/og eller andre leverandører eller udefra kommende hændelser, der er udenfor Kenneth Skovlyngs kontrol.
Kenneth Skovlyngs ansvar
I tilfælde af at Kenneth Skovlyng ikke er i stand til at udføre opgaven på grund af sygdom, nødsituation, ulykke eller lign., vil der blive gjort alt for at finde en passende erstatning, dog maksimalt det for opgaven indbetalte beløb. Hvis det ikke er muligt at finde en passende erstatning, refunderes betalingen for opgaven fuldt ud, og denne returnering opfylder hele Kenneth Skovlyngs forpligtigelse til kunden i henhold til denne kontrakt.